Min Blide Forårs Detox

Min blide forårs detox med masser af nydelse

Foråret er tid til nye begyndelser

Lyset er tilbage, energien stiger og det er tid til at ryste vinterens energi af sig.

Yaihhh!

Foråret er tid til nye begyndelser og jeg kickstarter mit forår med en blid detox. Jeg er ikke fan af fast og juicekure, til gengæld er jeg (og ikke mindst min krop)begejstret for at ryste vinterens energi af mig med en indre udrensning.  

Det afgørende er at du tilpasser din forårsudrensning til din livsstil, så det bliver en nydelse og ikke en kamp. Beslut dig for omfanget og tidshorisonten. Jeg anbefaler 3-5 dage til en start. Er der nogle af rutinerne du er særligt glad for, kan du jo fortsætte.

Få mere velvære, ny energi, en sund krop & en fantastisk udstråling med de 4 råd:

  1. Start dagen med et glas lunkent vand med saften fra en halv presset citron.
  2. Undgå sukker, alkohol, rødt kød og fedt.
  3. Spis grønt - masser af grønt. Brug din kreativitet, brug så mange forskellige grønne grøntsager som muligt.
  4. Indfør 12 timers faste (undgå at spise mellem aftensmad og morgenmad) 5. Drik rigeligt med vand og detox the.

Min Blide 3 Dages Forårs Detox

Jeg spiser den denne lækre linseret 3 dagligt som del af min forårsudrensning - og ikke andet.  Husk at drik masser af vand og Detox the (dog ikke mens du spiser).

Før hvert måltid spiser jeg 1 tsk. fordøjelseskickstarter bestående af:

  • 1 spsk. revet ingefær
  • 2 spsk. friskpresset limesaft
  • 1 nip himalaya salt.

Linseretten Kitchari

  • 2,5 dl gule linser/eller flækærter
  • 2 spsk. kokosolie
  • 0,5 tsk. semepsfrø
  • 0,5 tsk. spidskommenfrø
  • 2 kardemommekapsler
  • 0,5 tsk. fennikelfrø
  • 0,5 tsk stødt korriander
  • 1 kanelstang
  • 2 tsk. stødt gurkemeje
  • 6 dl kogende vand
  • 2 gulerødder og 2 persillerødder
  • Himalaya salt

Brank krydderierne i olien, tilsæt (de udblødte) linser. Kog 40 minutter, tilsæt rodfrugter og retten simre 15-20 min. Blend hele molevitten og server med ris, sesamfrø, frisk koriander og saften af friskpresset lime.

Jeg laver dobbelt portion så har jeg nok til min udrensning, og jeg er stadig vild med smagen efter 3 dage...

Find blide yogasæt til din forårs detox i yogaklubben

Yoga ad libitum, 100% frihed, ingen binding
Scroll to top