Hvorfor er det så forbandet svært At Give Slip?

Gi Slip

Det lyder så simpelt: stop op, lad være med at gøre noget, giv slip

Men hvis det er så enkelt – hvorfor er det så svært? Hvorfor er det en kamp ikke at gøre noget, bare at lade tingene være? Hvorfor er det så svært ikke at tænke på det drama, der udspiller sig i vores liv, at give slip på stres, udfordringer på arbejdet eller problemer i parforholdet?

 

Sikkert fordi det ikke værdsættes i vores kultur, det er ikke noget vi lærer fra barnsben. Tvært imod er mange af os opflasket med at man skulle ta´ sig sammen, bide tænderne samme (eller klemme ballerne sammen) og holde ud. Det der ikke værdsættes, bliver ikke praktiseret. Det kræver øvelse at lære at give slip og lade tingene være. At give slip er en meget yin-agtig kvalitet.

 

Hvis du selv eller nogle af dine kære har været ramt af stress og tankemylder kender du til både vigtigheden af at give slip, og udfordringen ved at gøre netop det.

 

Vi kan lære noget interessant af den buddhistiske munk Ajahn Brahm, der var udfordret af ustyrlige tanker, præcis som du og jeg. Derfor lavede han i desperation en aftale med sindet "Hvis du lader mig i fred så jeg kan koncentrere mig, så vil jeg lade dig tænke på lige hvad du vil i en time midt på dagen." Aftalen var håbløs: hans sind fortsatte med at vandre, men ved at holde sin del af aftalen, lod munken midt på dagen sit sind vandre, hvorhen det ville. Det var i den time, at munkens sind var fuldstændig stille og rolig. Han opdagede altså, at det at forsøge at slippe tankerne var kontraproduktivt. Man kan ikke forsøge at give slip; man kan kun give slip.

 

Den lader vi lige stå et øjeblik: "Man kan ikke forsøge at give slip; man kan kun give slip".

 

Måske ved du fra dig selv, at jo mere du forsøger at lukke ned for dine tanker, jo mere insisterende bliver de.

 

The art of doing nothing

Daoisterne har et navn for det: wu-wei. Wu-wei, ikke at gøre noget. Eller handling gennem passivitet.

 

Forestil dig nu, at du holder en kop varm the ud i strakt arm. Først er det let, men efter ti minutter begynder det at blive tungere. Forestil dig så hvor tung den vil være efter en time. Ret tung. Og når noget bliver meget tungt, for tungt at bære, er det åbenlyse valg selvfølgelig at lægge det fra sig. Efter et kort hvil kan du tage det op igen, og det vil igen føles let. Så enkelt; så indlysende.

 

Og så alligevel, hvor mange byrder bærer du rundt på lige nu? Når stress, bekymringer og ansvar bliver virkelig tungt, er du så klog nok til at lægge dem fra dig og tage et hvil? Eller tror du, at du skal blive ved med at kæmpe og holde armen oppe for evigt? Stress tager hårdt på vores liv: det skaber sygdom, forpester vores parforhold og ælder os alt for tidligt. Der er en simpel modgift: læg din byrde! Ikke for evigt; ikke nødvendigvis særligt længe: selv en kort pause, hvor du tillader dig selv at give op, bare for et øjeblik, kan hjælpe dig med at samle op hvor du slap og bære din byrde stærkere, smartere.

 

Lær at give slip med 3 enkle trin, mens du praktiserer yoga

Der er en simpel giv slip-øvelse, som du kan gøre, mens du praktiserer yoga: ALT du behøver at gøre er:

  1. Tillad
  2. Mærk
  3. Giv slip

Tillad betyder at acceptere, uden at dømme: tillad dine tanker at være præcis som de er. Tillad fornemmelsen af stillingerne. Tillad dine følelser.

Mærk tanken, fornemmelsen eller følelsen. Uden at dømme. Alle tanker og følelser er lige gode.

Giv slip. Som en udånding, lad vær med at hænge fast ved tanken eller følelsen – giv slip.

Og start så forfra. Det er ren meditation og meditation er netop nøglen til at lære at give slip.

Alt du skal gøre er at øve dig. Tillad – Mærk efter– Giv slip. Du har så mange muligheder hver eneste dag for at give slip. Jo mere du øver dig, jo lettere bliver det. Jo nemmere det bliver, jo mere vil du gøre det. Brug din yogapraksis til at øve dig.

Skal jeg hjælpe dig?

Det kan være lettere sagt end gjort - især hvis du er ramt af stress. Jeg ved det, fordi jeg har været der selv. Derfor ved jeg også hvor vigtigt det er at have én som guider, støtter og holder visionen. Det havde jeg selv, og den hjælp tilbyder jeg nu til dig i mine 1:1 sessioner.

Scroll to top