fbpx

Hvad er et Gongbad?

Lyden af Universet

Mere stilhed, tak

Det er underligt med lyd.

Det er ligesom om at jo mere støj der er omkring os, jo højere råber vi. Eller også bliver vi helt immune for lyden - både den omkring os, men også den lille stemme der visker kærlige ord indeni os.

Dengang jeg arbejdede på landets største tegnestue sad vi 125 mennesker i åben forbindelse og der var altid telefoner der ringede, folk som gik forbi, snakkede og grinede. For nogen er det en summende lyd af kreativitet og liv, for mig var det en evig kilde til uro. Den fysiske støj, blev til flimmer på min indre forbindelse, så jeg mistede forbindelsen til mig selv. For mig kommer den gode ide af et stille sind.

Måske kender du det, at man sidder i et møde og alle er så optaget af hvad de skal sige næst, at de ikke lytter til dem som taler. Det hele bliver bare til støj. Hvis ikke du kender det fra dig selv, så bare kik på de politiske debatter som ruller over TV skærmen.

Der er uendelig meget støj i vores hverdag.

Lad os, bare en gang imellem, være stille sammen, så vi kan høre hvad vi selv tænker.

Samspillet mellem natur, lyd og stilhed

Jeg elsker den stilhed som er i naturen. Når man kan høre vinden der suser i træerne, insekterne der summer, fuglene der synger og en hund der gør i det fjerne. Det jeg elsker er min bevidste opmærksomhed på de lyde der er omkring mig.

Sådan er det også når jeg leger med lyd - med vindklokker, swinging chimes, klangskåle og Gong. Så sætter jeg ofte en intention om at spille som forårsvinden eller havets brusen og her spiller stilheden en vigtig rolle.

Gongens høje lyde er vildt imponerende, men det er samspillet mellem stilhed og lyd som fascinerer mig mest.

Jeg starter altid Gongen op lige så stille, så du er i tvivl om du kan høre noget. Så skærper du sanserne og lytter ekstra opmærksomt. Jeg varmer Gongen op  lige så stille, til den når et klimaks cirka midt i Gongbadet, hvorefter jeg stille og roligt køre lyden ned igen, så jeg lander med en ganske stille lyd.

I dag blev jeg spurgt, om det var en lydoptagelse jeg havde lavet, og nej, det var det ikke - Gongen har bare så mange forskellige toner i sig: Det kan virke helt uvirkeligt at kun én Gong kan spille så stort et spektrum at frekvenser.

Men jeg har lavet en lydoptagelse, lige til at stikke i ørene, så du kan lytte til Gongen derhjemme.

Stilhed & Gong

Jeg har lyst til at eksperimentere mere med stilhed og lyd, så det bliver et gennemgående tema for kommende Gongbade. Stilheden og de varierende lydniveauer giver total afspænding for krop, sind og sjæl.

Vores hverdag er så fyldt med støj. Både fysiske lyde, fra trafik, tv, musik, snak og teknik. Men ofte oplever vi også støj på linjen i overført betydning. Altså at det, som fylder i vores bevidsthed, ikke er det, som nærer os og det, vi ønsker at give energi.

Vi glemmer stilheden, som er så vigtig for vores trivsel. Derfor har vi denne dag et bevidst fokus på stilhed. Vi starter i stilhed, og vi opfordrer til, at I ankommer i stilhed, lægger jer på måtten og bare er med jer selv, indtil vi går i gang.

Vi starter med en kort meditaion inden de blide klange fra Gongen får dit nervesystem til at falde til ro. Du vil føle dig bevæget på et dybere plan – både følelsesmæssigt og sjæleligt. Det er SÅ meget mere end bare en smuk lydoplevelse. Når Gongen vibrerer i rummet, rører nogle fine strenge indeni. Du sættes fri til bare at være, mærke og sanse.

Langsomt stiger lydbølgerne og Gongens vibration kan minde om Vesterhavets brusen, når den skyller ind over din krop. Det siges, at Gongen er lyden af universet, og min er kodet med Jupiters frekvens. Ganske langsomt bringes lyden ned igen, så du efterlades med en følelse af ro, balance og indre fred.

Forkæl dig selv med denne magiske lydoplevelse!

Fokus på stilhed og varierende lydfrekvens fra Gongen, inviterer dig til at rette fokus indad og lytte til din sjæls hvisken. Stilheden og den bevidste opmærksomhed på lyden fra Gong vil hjælpe dig til at give slip på det som støjer i dit liv, så du får plads til alt det nye du ønsker dig.

Scroll to top