fbpx

Kundalini Yoga Uden Spirituelle Dogmer

Randers Yogafestival

Derfor har jeg haft brug for at ligge afstand til Kundalini Yoga.

Lad mig slå en ting fast!
Kundalini Yoga er vildt, intenst, krævende - og fuldstændig fantastisk! Det virker, og det virker instant.

Ikke desto  mindre har jeg haft brug for en tænke pause fra Kundalini Yoga.

Jeg har haft brug for at ta´ afstand fra nogle af de mange doés and dont´s som er del af denne yogaform. Jeg har haft behov for at AFLÆRE og give slip på rigide retningslinjer og restriktioner. Så jeg kunne skabe rum for en mere funktionel - og personlig tilgang til Kundalini yoga.

Del af denne afklaring har været en YIN Yoga uddannelse. Det har nuanceret og udvidet min viden om og tilgang til undervisningen.

Du er din egen Guru

Helt fra begyndelsen, da jeg var under uddannelse for 4 år siden, var jeg draget af Kundalini Yogaens kraftfulde energi. Men der var også elementer af denne yogaform som jeg havde det stramt med. At man skulle være vegetar, ikke drikke alkohol og praktisere mellem 04-07 er bare nogle af de ting som ikke resonerede med min livsstil.

Tilsvarende har jeg aldrig følt en tilknytning til Yogi Bhajan, som har udbredt Kundalini Yoga i vesten. Derfor kom det både som et chok, men også en frisættelse, da det i løbet af foråret 2020 blev klart for enhver at (afdøde) Y.B. som så mange magtmennesker før ham, har udnyttet sin position på værste vis.

En frisættelse fordi jeg nu kan undervise i Kundalini Yoga på en måde som resonerer 100% med den jeg er og det som jeg står for.

Jeg vil ikke slippe denne kraftfulde yogaform af den simple årsag, at Kundalini Yoga er sindsyg effektivt. Efter min pause fra Kndalini Yoga er jeg igen euforisk over endnu en gang at mærke den brusende energi som Kundalini Yoga aktiverer både hos mig selv og hos mine kursister.

Min holdning, og udgangspunktet for min undervisning, er (og har altid været) fri af alle former for restriktioner og Guru dyrkelse. Det du mærker, er rigtigt for dig - og ingen skal udstikke retningslinjer for hvad der er rigtigt og forkert. Du er din egen Guru.

Kundalini Yoga i dag, er for både hjerne og hjerte

Fremadrettet følger jeg "the teachings, not the teacher".  Jeg underviser fortsat efter en faste struktur med dynamiske yogasæt, eller Kriyas og Mantra Meditationer i en kraftfuld kombination som styrker nervesystemet, balancere hormonsystemet, og stimulere dine energireserver.

Hver kriya, aktiverer og cirkulerer din Kundalini Energi, en skjult energireserve som ligger dvælende i bunden af rygsøjlen. Du vil hurtigt opleve den kraftfulde effekt af Kundalini Energien, og gå opløftet fra yoga undervisningen.

Formålet med min undervisning er, at du oplever mere glæde, sundhed og sandhed - kort sagt et liv i takt med din inderste kerne.

Kundalini yoga, kaldes "the yoga of awareness" og er i min optik den hurtigste metode, til at forene krop, sind og sjæl. Denne tusinde års gamle visdom giver dig samtidig styrke til, at ændre dine tanker og overbevisninger, vække din indre Kundalini energi, overvinde dit begrænsede ego og forandre dit liv.

What´s not to like?

 

1 Comment

  1. […] Læs om hvorfor jeg, i en periode, har haft brug for at ligge afstand til Kundalini Yoga lige her […]

Comments are closed.

Scroll to top