En praktisk guide til kroppens visdom

Lyt til kroppens signaler

Lige dér på yogamåtten var der hul igennem

Jeg fik kuldegysninger over hele kroppen da hun sagde ”Musik, jeg elsker musik, måske skal jeg til at synge igen”. Det kom så prompte, og helt uden tvivl.

... og det var ellers ikke mere end en time siden at hun var helt blank, da jeg spurgte: Hvad elsker du at lave, hvad giver dig glæde, overskud og god energi?

 

Sus havde skrevet til mig ugen forinden fordi hun havde brug for ro i krop og sind, brug for hjælp til at tolke kroppens signaler og på sigt havde hun et ønske om mere overskud, glæde og energi. Men i mit univers er overskud, glæde og energi ikke noget der skal udskydes til en gang på sigt.

 

Livet leves her og nu og hvis du vil være fri af stress, må du fylde din egen energi konto op.

 

Efter en time på yogamåtten var der hul igennem og INGEN tvivl. Det vakte genklang i mig, for det var præcis det samme jeg selv oplevede, da jeg selv havde mistet orienteringen og var væltet omkuld af stress. Det var også på yogamåtten at jeg fik hul igennem.

 

Kroppen husker alt- og kroppen lyver aldrig

Det er præcis derfor jeg dyrker- og underviser yoga. Ikke for at blive smidig, ikke for at mestre avancerede stillinger, ikke for at være i zen med et helt roligt sind, men for at indgå i dialog med kroppen. For at tillade mig selv at mærke efter.

 

Kroppen er som et avanceret kunstværk, et mesterværk, med så meget dybde, så mange nuancer og så mange lag – så meget visdom. … men hvis du overhører kroppens signaler gennem længere tid, så mister du forbindelsen til dig selv, din indre ild, din juice, din livskraft.

 

Du bliver tonedøv overfor kroppens sofistikerede systemer, der påvirker ikke bare hinanden – men også den måde vi oplever verden på – oplever livet. Det smukke er, at du fintuner alle kroppens systemer når du dyrker yoga; Muskel-Skeletsystemet, Nervesystemet, Hormonsystemet, Kroppens Organer & Fordøjelsen.

 

4 YOGA rutiner til et liv i balance

Den yogiske filosofi rummer en skatkiste af teknologier til at balancere kroppens systemer, her er mine favoritter:

Øvelsen der holder rygsøjlen smidig og fleksibel - Spinal Flex

Centralnervesystemet sidder i hjernen og rygmarven og herfra styres og reguleres alle kroppens processer, musklerne, organerne, kirtlerne og endda hjernen.

  • Sid i skrædderstilling (eller på en stol uden kontakt til ryglænet). På en indånding fleks rygsøjlen fremad og åben hjertecenteret. På en udånding fleks rygsøjlen tilbage og stræk den nederste del af lænden. Hold hovedet i ro, så det er en bevægelse udelukkende i rygsøjlen. Fortsæt 3 minutter.

Styrk nervesystemet og nulstille hormonsystem med Breth of Fire & Iskolde Styrtebade

Præcis som du ikke kan køre 2000 volt gennem et 20 watt kabel uden at svitse ledningerne, kan du heller ikke håndtere store bølger af stress hvis ikke du har et stærkt nervesystem.

Nervesystemet sender signal til din indre kemifabrik, der påvirker dine følelser, din evne til at håndtere stress, dit energi niveau og dit søvnmønster. Ja faktisk hele måden du oplever og navigerer i livet. Så det giver god mening at forkæle dit hormonsystem.

  • Sid med ret ryg, øjnene lukkede, fokus i det 3 øje, punktet mellem øjenbrynene og fingrene i Gyan Mudra (tommeltot og pegefinger rører hinanden). Begynd et jævnt åndedræt ind og ud gennem næsen. Kraftfuldt og hurtigt tempo, men jævnt. Overdriv ikke udåndingen, indånding og udånding er lige lange. Fortsæt 7 minutter dagligt.
  • Lad mig introducere Hydroterapi - iskolde brusebade - Ohh Yes! Jeg ved hvad du tænker, men gi´ det en chance; tørbørst kroppen, smør dig ind i olie og start med at række armen ind under det iskolde gys, gnub huden til den slapper af, fortsæt til hele kroppen står under de iskolde stråler og mærk så effekten. WOW - I LOVE IT!

Kickstarter din dag med Master Set no. 1 – det tager kun 9 minutter

Kroppens organer bliver trætte hvis de konstant er på overarbejde – med at fordøje mad, optage ilt eller håndterer stress, forurening og tilsætningsstoffer. Størstedelen af din Serotonin, lykkehormon, udskilles fra fra tarmene, så det giver rigtig god mening at massere dine indre organer og give noget kærlighed til dine tarme – for eksempel med yoga og kraftfulde åndedræt.

  • Lig i Baby pose, armene ned langs side og hagen i gulvet, tilføj Breath of Fire i 1½-3 minutter
  • Liggende bagoverbøjning, saddle pose evt. m. pølle, tilføj Breath of Fire i 1½-3 minutter
  • Squat ned i crow pose med armene ned mellem lårene og hvil hænderne på ydersiden af fødderne, hvil evt. hælene på et par blogge, løft overkroppen så meget som muligt, stik tungen så langt ud du kan og begynde Breath of Fire gennem munden i 1½-3 minutter

 

Så nu spørger jeg dig – hvad giver dig glæde, hvad fylder dig med overskud, glæde og energi? Lav en liste med Self-Care Ritualer som du kan lave på daglig basis, og start allerede i dag.

Skal jeg hjælpe dig?

Det kan være lettere sagt end gjort - især hvis du er ramt af stress. Jeg ved det, fordi jeg har været der selv. Derfor ved jeg også hvor vigtigt det er at have én som guider, støtter og holder visionen. Det havde jeg selv, og den hjælp tilbyder jeg nu til dig i mine 1:1 sessioner.

Scroll to top