Hvis jeg gik ind af den dør, var jeg ”Home Safe” troede jeg

stress healing

Men jeg kunne ikke, ikke den dag. Min krop var som lammet.

Det ville ellers have været naturligt, for det var en gangske almindelig onsdag formiddag. Og mit skrivebord stod på 3 sal i det store åbne kontorlandskab. Det var i øvrigt et ret lækkert kontor. Med det helt rigtige ergonomiske interiør, barista kaffe ad libitum og en hel hær af arkitekter, der ligesom jeg var optaget af at skabe rammerne om det gode liv.

Deadlines var der nok af. Mit skrivebord var fyldt med bunker. Udbudsmaterialer der skulle læses, strategier der skulle udtænkes og tilbud der skulle skrives. Men ikke den onsdag.

Det småregnede, da jeg stoppede op udenfor døren. Jeg havde en sten i maven på størrelse med Jellingestenen og det var ganske enkelt umuligt for mig at gå ind gennem døren.

Healingen var begyndt!

Jeg havde til min egen store frustration fået dianosen – udbrændt - og var modvilligt gået ned på 30 timer. (nu med kortere tid, til at løse bunkerne på mit skrivebord).

Og jeg var startet til yoga for at få lidt mere ro i hovedet. Det var som at være tilskuer til Le Mans. Tankerne kørte i ring – i et tempo hvor jeg umuligt kunne følge med.

Nu stod jeg så her, foran den store glasdør. Havde lige været til yoga og kunne ikke gå ind af døren. WTF*

For første gang i umindelige tider mærkede jeg mig selv, der på yoga måtten. Min krop havde signaleret til mig gennem længere tid at noget var helt off. Men jeg vendte det døve øre til, og ignorerede den lille stemme inden i mig selv.

Men lige der, den onsdag morgen på yogamåtten, gav jeg mig selv lov til at mærke.

I det øjeblik vidste jeg at det var sandt, jeg var færdig. Jeg gik op til banegården, satte mig i toget og kørte hjem. Det blev starten på min healingsproces.

Jeg dyrker ikke yoga for at mestre avancerede stillinger

Nej, jeg dyrker yoga for at vende opmærksomheden indad og mærke efter, så jeg ALDRIG mister mig selv igen.

Jeg vil helt vildt gerne lære dig, der er kvinde, midt i livet, alle de tips og tricks jeg selv bruger til at sikre at jeg ALDRIG mister mig selv igen.

Du skal nemlig vide at, kroppen aldrig lyver, den søger altid mod balance, og vil altid forsøge at heale sig selv. I dag ved jeg, at jeg var ikke færdig, jeg var først lige begyndt!!!

Læs mere om mine 1:1 sessioner.

Scroll to top