fbpx

Trøfler med sorte bønner

trøfler

Himmelske trøfler med sorte bønner

Jeg elsker trøfler!

Som barn lavede min veninde og jeg altid havregrynskugler. De var super lækre, og vi kunne spise en hel portion direkte fra skålen - hvorfor bruge tid på at rulle kugler, når de kan spises med ske?

Barndommens havregrynskugler var fyldt med sukker og smør, og jeg laver den stadig i ny og næ, men jeg elsker alle former for dadelkugler. Jeg syntes de smager bedre og giver den perfekte sødme til trøffelkugler. Denne udgave med sorte bønner er overraskende god og faktisk uden fedtstof.

Som dengang, ryger en portion hurtigt her i huset. Derfor opbevarer jeg mine trøffelkugler i fryseren. Så kan jeg altid ta et par stykker op (uden at blive fristet til at spise dem alle).

Er du skeptisk overfor sorte bønner i dit søde bagværk?

Så er det her en sikker vinder. Prøv dem og du vil blive overrasket.

Trøfler med sorte bønner:

1 ds sorte bønner
2 spsk. peanutbutter
2 spsk kakaopulver
4 spsk rørsukker
5 spsk kokosmel
1 tsk lakridspulver

Mørk chokolade til overtræk.

Blend alle ingredienserne, form trøflerne (ca. 20 stk.) og læg dem i fryseren en times tid inden du overtrækker dem med smeltet chokolade.

Mums, trøffelkuglerne her er virkelig gode og topper min liste af forskellige dadelkugler - og slår barndommens havregrynskugler med flere meter.

Inspiration til mere sundt guf...

Scroll to top