fbpx

Vandretur Med Heksen & Jægeren

Sansefulde Pauser
i Naturen

Oplevelsen kender du sikkert, roen, afklaringen eller bare følelsen af samhørighed. Uanset om det er det brusende hav, den stille rislen fra bækken, dyrenes lyde eller de forunderlige farver, så kan naturen bare røre noget i os alle. Heksen og Jægeren ønsker at dele nogle af de oplevelser, som vi får derude, hvor det hele ligesom begynder at give mening, og vi håber at du bliver inspireret til åbne helt op for alle kanaler næste gang du får naturen tæt på.

Vi elsker at bevæge os i naturen og nyder både nuet og det vi finder på vores vej. Du får her nogle metoder og opskrifter til at gøre turen og hvad du  måtte komme hjem med til en sand sansefuld oplevelse.

Du har også mulighed for at komme med på en eller flere af de vandre- og sanketure, som vi arrangerer i løbet af årshjulets bevægelse.

Vandretur med Heksen & Jægeren

Tag med på guidedet vandretur og få aktiveret dine sanser med oplevelser ud over det sædvanlige.

Vores vandretur varer typisk 1½-2 timer gennem den lokale Kultur og Natur. Vi ser efter årstidens sanke muligheder, udforsker den lokale flora og fauna og får et par røverhistorier med på vejen. Vi slutter af med en smagsoplevelse fra Vores Vilde Køkken. Vi har samlet, syltet og tørret på forhånd og frokosten vil typisk bestå af 3-4 serveringer fra skoven.

Et bud på en Efterårs menu kunne være:
- Røget Dyrekølle m. Rønnebærgelé, Sensommer Chutney og syltede svampe
- Surdejs brød med Sensommer pesto og svampemayo
- Brombær Tærte

Hertil hjemmebrygget Kombucha, Kryddersnaps & Brændenælde Thé.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig dag i skoven-, på engen, eller stranden.

Løvfaldstur til Busbjerg & Ulstrup slot

Vi bevæger os rundt i et smukt område på og omkring Busbjerg, hvor også kulturhistoriske spor bidrager til oplevelsen af naturens tidløshed og mangfoldighed.

Vi skal bl.a. opleve hedelandskabet og den storslåede udsigt over Gudenåen fra toppen af det 92 m høje Busbjerg, mens vi går på jagt efter inspiration i skovens righoldige spisekammer og dyreliv.

Turen er i alt på ca. 5 km. afhængig af vejr og vind.

Efter vandreturen kører vi den korte vej til Ulstrup Slot, hvor vi besigtiger det imponerende bygningsanlæg udefra og den smukke park. Slottet har en lang historie tilbage til 1400-tallet, dog er de nuværende bygning fra omkring 1600. Slottet har haft mange forskellige ejere, bl.a. Dronning Margrethe den 1., og ejes og drives idag af Ulstrup Slot Fonden.

TID
Lørdag d. 4. 10.2020 

Kl.: 11:00-15:00

MØDESTED
Vi mødes kl. 11:00. på parkeringspladsen ved Busbjerg.

Da dele af turen foregår på små skovveje og trampestier, anbefales fornuftige vandresko eller -støvler.

PRIS
249,-

incl. frokost og drikkevarer

Vandretur i Bidstrupskoven

I det gyldne efterår er skoven fuld af forunderlige lyde, farver og oplevelser, som du på denne tur får lejlighed til at mærke helt ind i krop og sjæl.
Vi bevæger os rundt i et smukt område, hvor også kulturhistoriske spor bidrager til oplevelsen af naturens tidløshed og mangfoldighed.Vi skal bl.a. opleve to af Danmarks ældste Egetræer og nogle af områdets mange gravhøje, mens vi går på jagt efter inspiration i skoven til den mørke årstid, som står for døren.

Turen er ialt på ca. 7 km, og vi afslutter i lystfiskernes klubhus på Bidstrup Gods med en lille anretning af skovens gaver og lokale specialiteter.

TID
Lørdag d. 14. 11.2020 

Kl.: 11:00-14:30

MØDESTED
Vi mødes kl. 11:00. på parkeringspladsen ved Bidstrup Gods.

Da dele af turen foregår på små skovveje og trampestier, anbefales fornuftige vandresko eller -støvler.

PRIS
249,-

incl. frokost og drikkevarer

Mød Heksen & Jægeren

Heksen og Jægeren, aka. Pia Høyer og Per Lüchtemeier er begge arkitekter, med en stor interesse for natur, kultur og gastronomi.

Pia er Stress Coach og Yogalærer og bruger naturen til grounding, ro og balance. Hun er optaget af naturens cyklus som guidline for en travl hverdag.

Per er passioneret jæger, naturkender og vores svampe specialist.

Vores mission er at udbrede kendskabet og glæden ved vores lokale natur- og kulturhistorie.

Vi glæder os til at guide dig tættere på.

vandretur
caret-down caret-up caret-left caret-right
Jytte

En super dejlig vandretur igennem en fantastisk skov.
Dejligt med landskabsfortællinger. Dejlige smagsoplevelser, skønne små retter og dejligt sted - fiskehuset.
Tak for en dejlig dag!

Conny & Lone

1.000 tak for en dejlig vandretur og en fantastisk lækker frokost.
Vi er blevet beriget og har fundet de skønneste steder i skoven, som vi helt sikkert kommer tilbage til.

Claus & Rikke

Tak for at byde os ind i jeres univers af natur og alle dens skatte.
Trods regn, en skøn vandretur i Bidstrup skoven.

Inger & Lars Peder

Tusinde tak for en inspirerende og lærerig sanketur af svampe.
En dejlig vandretur i skoven og tak for dejlig mad som afslutning.

Velkommen til Vores Vilde Køkken

Du finder masser af inspiration til at spise mere VILDT i vores årstids temaer på bloggen.

Ramsløg, Mælkebøtte & Brændenælde
Ramsløg, Mælkebøtte & Brændenælde
Sylt
Scroll to top